Ukrudtsbrænder

Nemt at fjerne ukrudt med gas

Her er en lille guide til, hvordan du effektivt og miljøvenligt kommer de uønskede vækster til livs med en ukrudtsbrænder.

Gas er et billigt og effektivt middel, når du ønsker at holde ukrudtet nede. Selv store og kraftige mængder af flerårigt ukrudt kan bekæmpes, hvis du gentager behandlingen med jævne mellemrum. Da hver plante potentielt bærer 500 frø, har gas også en forebyggende virkning. Især i haver med mange fliser eller sten kan ukrudtet med fordel bekæmpes med en ukrudtsbrænder.

Undgå sprøjtegifter
I 2010 brugte de danske haveejere ifølge Miljøstyrelsen 19 gange så meget sprøjtegift som det offentlige. Det er et alt for højt tal, der nemt kan reduceres ved at anvende gas til ukrudtsbekæmpelse. Gas er nemlig en ren energikilde, som ikke forurener hverken jord eller grundvand.

Sådan gør du
Læs mere om hvordan og hvornår du bør brænde ukrudt i vores afsnit: Ukrudtsbrænding - sådan gør du.

ukrudt boks sikkerhed

Det rette udstyr
Når ukrudtet skal fjernes, er det vigtigt at have udstyr, der er både let og sikkert. Som minimum skal du bruge:

  • en gasflaske 
  • en ukrudtsbrænder  
  • eventuelt en vogn for at aflaste din ryg.

Det er vigtigt, at du vælger en gasbrænder, der passer til din kropsholdning. Der skal være den rette balance og støtte, når du bruger brænderen, og den skal være let at håndtere og arbejde med. 
Se de forskelllige muligheder i vores webshop.

Vil du vide mere
Få flere gode råd i dit lokale Kosan Gascenter

Ukrudtsbrænder