Rejsetips til ombytning af gas

byt din gasflaske i norden

Flere steder i Norden har du mulighed for at bytte din letvægts gasflaske i 5kg og 10 kg - Kosangas Light - hos udenlandske forhandlere. Når du kommer hjem igen, kan du uden problemer ombytte dine udenlandske store og små gasflasker til en dansk hos din Kosangas forhandler eller i Kosan Gasautomaten. Dog kan Gasautomaten desværre ikke modtage svenske kompositflasker med sideventil. Der henviser vi til vores fysiske forhandlere.

 

Hvor kan du bytte?
Du kan bytte Kosangas Light i Danmark, Finland, Norge og Sverige, på Færøerne og på Island. Desværre kan du ikke ombytte gasflasker i Europa (lande syd for Danmarks grænse). 

Få mere information om mulighederne i de enkelte lande nedenfor eller læs om ombytning af gasflasker i Danmark.

ombyt gasflaske i Finland

I Finland bliver den velkendte Kosangas Light forhandlet af vores søsterselskab, Kosan Gas OY. Flasken er som du kender den fra Danmark, med orange top og en click-on ventil magen til den danske. Det betyder, at du ikke har brug for en adapter, men umiddelbart kan bruge Kosangas Light flasker købt i Finland til din danske regulator.

Se forhandlerne af gasflasker i Finland. Indtast postnummer i boksen. Det kan være en god idé at ringe til forhandleren i forvejen, så du ikke kører forgæves.

OMBYT GASFLASKE på Færøerne

På Færøerne samarbejder vi med AGA om distributionen. Går campingturen til Færøerne, er det muligt at bytte din Kosangas Light-flaske hos en af vores færøske forhandlere. Du får nøjagtigt den samme flaske, som du kender fra Danmark.

Du finder adresserne på gasforhandlere på Færøerne her

OMBYT GASFLASKE på Island

Går campingturen til Island, er det muligt at bytte din Kosangas Light flaske hos en af vores islandske forhandlere. Du får nøjagtigt den samme flaske, som du kender fra Danmark.

Flasken forhandles via servicestationer fra Olis.

Se forhandlere på Olis's hjemmeside (engelsk)

OMBYT GASFLASKE I Norge

I Norge bliver Light flasken distribueret af AGA. Den har en grå top og kaldes Complet, men den har en click-on ventil magen til den danske. Det betyder, at du ikke har brug for en adapter, og umiddelbart kan bruge den norske flaskegas til din danske regulator.

Se forhandlerne af gasflasker i Norge. Det kan være en god idé at ringe til forhandleren i forvejen, så du ikke kører forgæves.

OMBYT GASFLASKE I Sverige

I Sverige bliver Light flasken distribueret af AGA. Den har en grå top og kaldes Complet. Den har desuden en anden ventil end den danske flaske. Det betyder, at du har brug for en adapter for at tilslutte din danske regulator til en svensk flaske.

Se forhandlerne af gasflasker i Sverige. Det kan være en god idé at ringe til forhandleren i forvejen, så du ikke kører forgæves.

Køb adapteren i Danmark
Adapteren fås kun i Danmark. Den kan købes i hos Kosan Gascentre, de fleste caravancentre samt hos en stribe udvalgte forhandlere. 

Bemærk - når du efter hjemkomsten skal bytte din svenske flaske til en dansk, kan du ikke benytte Gasautomaten, da den ikke kan modtage svenske kompositflasker med sideventil. Der henviser vi i stedet til vores fysiske forhandlere.

Går turen til Sverige?

køb adapteren hos Kosan Gascentrene

Får du behov for en adapter til turen, kan du købe den hos et Kosan Gascenter.

Find gascenter