Kunde case

i tinglev kan bilerne tanke miljøvenlig autogas

Jeg valgte Kosan Gas, fordi de kunne levere LPG, der var produceret 100% af genanvendelige råvarer. For hvis vi skal gøre det her, så skal vi gøre det ordentligt, siger Brian Beck

Beck’s Autoservice i Tinglev har siden 2013 tilbudt eftermontering af LPG-anlæg på benzinbiler. Nu har indehaver Brian Beck også fået installeret sit eget tankanlæg, hvor kunderne kan tanke miljøvenlig Kosan BioMix.

I lande som Tyskland, Polen og Sverige kører tusindvis af biler på LPG (Liquefied Petroleum Gas), ligesom de gjorde det i Danmark fra 1960’erne til 1990’erne. I Tyskland er prisen for autogas på omkring fem kroner per liter og de lave priser på LPG har også skabt en stigende interesse for autogas blandt danske bilister, der har muligheden for at tanke i udlandet.

Det mærker de blandt andet hos Beck’s Autoservice i Tinglev, som siden 2013 har tilbudt eftermontering af LPG-anlæg på benzinbiler. Derfor har indehaver Brian Beck valgt at etablere sit eget tankanlæg, så danske kunder kan tanke LPG i Tinglev.

– De fleste bilister kører til Tyskland og tanker, men jeg ville gerne tilbyde dem muligheden for at tanke LPG her hos os. Derfor har vi fået et særligt tankanlæg med en gastank på 2,4 kubikmeter, svarende til 2.000 liter LPG. Systemet har i første omgang kapacitet til 50 brugere, der kan aktivere tankanlægget med chip og tanke døgnet rundt. Så sender vi regningen på mail. Genopfyldning af tanken kører automatisk, det sørger Kosan Gas for, fortæller Brian Beck.

Tankanlæg med miljøvenlig LPG
Brian Beck gik specifikt efter at få miljøvenlig LPG, da hensynet til miljøet vægtes højt hos den sønderjyske automekaniker. Her faldt valget på Kosan BioMix100, der er udvundet af genanvendelige råvarer som madrester og vegetabilske olier i forbindelse med produktionen af bio-diesel. Dermed udledes der mindre CO2 under produktionen. Miljøgevinsten dokumenteres via certifikater, efter samme princip, som mange kender fra grøn el og varme. Tallet 100 efter BioMix indikerer, at den grønne andel af gassen er 100%.

– Jeg valgte Kosan Gas, fordi de kunne levere LPG, der var produceret 100% af genanvendelige råvarer. For hvis vi skal gøre det her, så skal vi gøre det ordentligt. Kosan Gas var meget interesserede i at gå ind i projektet og gøre det lettere for bilisterne at komme til at køre på miljøvenlig LPG, siger Brian Beck.

Gevinst på miljø og økonomi
Udsigten til billigere brændstof er blot en af de fordele, som bilejerne får ved at skifte. Både fra et miljømæssigt og økonomisk perspektiv er der betydelige gevinster ved at køre på LPG frem for benzin og diesel.

– I Tyskland opfattes LPG som et miljøbrændstof. Ud over at LPG koster det halve af benzin, så betyder den renere forbrænding, at du får en renere motor. Under kørsel med LPG udledes der ca. 10% mindre CO2 end ved benzinkørsel og på grund af den renere forbrænding udledes langt færre sodpartikler, derfor kan en LPG-bil køre dobbelt så langt på et olieskift, idet olien ikke bliver sort, siger Brian Beck.

Den miljømæssige gevinst i forhold til CO2 bliver endnu større, hvis LPG’en er udvundet af genanvendelige, CO2-neutrale råvarer, som det er tilfældet med Kosan BioMix fra Kosan Gas.

Fakta

  • Brian Beck grundlagde Becks Autoservice i 1998 i Tinglev.

  • Beck’s Autoservice tilbyder eftermontering af LPG gasanlæg, hvilket betyder at miljøet skånes idet LPG udleder mindre CO2 og færre partikler end benzin og dieselbiler.

  • Med denne konstruktive ændring er det valgfrit om man vil køre på benzin eller LPG. Så bilejeren er ikke afhængig af at kunne tanke gas.

  • Kosan Gas har i forbindelse med tankanlægget monteret en 2,4 kubikmeter LPG-tank hos Beck’s Autoservice.

Becks Autoservices fordele

CO2-udledningen er reduceret med 33 tons årligt

Virkomheden dokumenterer sin betragtelige CO2-reduktion med et Kosan BioMix certifikat

kontakt os nu

Hvis du vil vide, hvor meget jeres virksomhed kan spare ved at skifte til LPG, så lad os gennemgå jeres eksisterende
kedelanlæg - og give et bud på de økonomiske og miljømæssige gevinster

Sales Manager

Jannik Brokær Lund
T. 9215 9393
jannik.b.lund@kosangas.dk

Sjælland/Fyn

Stig Olsen
T. 2526 2854
stig.olsen@kosangas.dk