Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi sidder klar til at hjælpe dig videre med dine spørgsmål - uanset om du er kommende eller eksisterende kunde.
Kontakt osBioLPG har potentiale til at opfylde 33% af den globale LPG-efterspørgsel og hele 97% af den europæiske efterspørgsel i 2050.
Den grønne tankegang giver genlyd hos virksomhederne, der efterspørger grønne energikilder, som belaster miljøet mindst muligt. Udfordringen er at finde konkurrencedygtige alternativer til de fossile energikilder, der kan bidrage til den grønne omstilling i industrien. Et af alternativerne er bioLPG fremstillet af bæredygtige råmaterialer.
I dag udgør bioLPG kun en beskeden andel af det samlede LPG-forbrug men potentialet for, at det kan spille en mere betydelig rolle i den grønne omstilling, er bestemt til stede.
En analyse udført på vegne af World LPG Association (WLPGA) anslår, at bioLPG med de rette tiltag inden for produktion og lovgivning kan opfylde 33% af den globale LPG-efterspørgsel og hele 97% af den europæiske efterspørgsel i 2050. Det vil dog kræve en betydelig og vedvarende indsats fra såvel producenter, brancheorganisationer og lovgivere. Så meget desto mere grund til at interessere sig for fordelene ved bioLPG.
Fuld udnyttelse af ressourcerne
BioLPG er kemisk identisk med konventionel LPG, men er udelukkende fremstillet fra en biologisk kilde, som animalske rester og vegetabilske olier.
Hvor traditionel LPG er fremstillet af fossil råolie og naturgas, er bioLPG typisk et biprodukt fra produktionen af biodiesel (HVO). Det sikrer, at ressourcerne udnyttes fuldt ud til glæde for miljøet. I produktionen af bioLPG reduceres CO2-udledningen med op til 95% i forhold til traditionel LPG.
Kunder efterspørger bioLPG
Hos virksomhederne med fokus på grøn energi er interessen for bioLPG og modellen med miljøcertifikater stor. Kosan Gas introducerede i januar 2017 Kosan BioMix, hvor miljøgevinsten fra produktion af bioLPG netop dokumenteres ved hjælp af miljøcertifikater.
Siden lanceringen har en række nordiske virksomheder valgt at dokumentere en miljøgevinst på tusindvis af tons sparet CO2 via Kosan BioMix.
Når bioLPG udvindes i forbindelse med produktion af biodiesel, sker det ved denne proces:
Reduktion af CO2-udledning fra fremstillingsprocessen dokumenteres via certifikater – på præcis samme måde, som når virksomheder køber grøn el, der er produceret på vind- og vandkraft.
Kosan BioMix er et mere miljøvenligt LPG-produkt, hvor kunderne via certifikater får en dokumenteret besparelse af CO2-udledning svarende til en tilsvarende mængde produceret bioLPG.
Certifikaternes andel af bioLPG kan variere fra 20-100% og verificeres af en uafhængig tredje part.