teknisk ansvarlig til
Kosan gas i esbjerg

Kosan Gas får leveret al sin gas via vores fyldestation i Esbjerg, og her bliver LPG'en også fyldt på flasker. Vores  Teknisk Ansvarlige går på pension til sommer, og derfor søger vi hans afløser. Som Teknisk Ansvarlig får du ansvaret for planlægning, igangsætning og gennemførelse af tekniske projekter relateret til vedligehold, sikkerhed og drift.

Om jobbet

Du bliver del af et lille team på 5, hvor dine opgaver vil omfatte:

  • Planlægge/igangsætte og gennemføre driftstekniske projekter, herunder omkostningskalkuler og budgetopfølgning relateret til Capex
  • Teknisk ansvarlig for vedligehold og administration af ”Notified body ISO 17020” for periodisk undersøgelse og vedligehold af gasflasker
  • Styring og teknisk vedligehold af sikkerhedsbarrierer på tekniske EX installationer/infrastruktur på fyldestationen i Esbjerg
  • Udarbejde og vedligeholde teknisk dokumentation (ATEX, P&ID m.v.)
  • Sikre rapportering af hhv. tekniske undersøgelser og opfølgning på observerede afvigelser og near miss-hændelser
  • Procesteknisk sikkerhedskoordinering, herunder opfølgning/teknisk afklaring på near miss-hændelser, PTW og risikovurdering
  • Admin/superbruger på compliance review og dokumentstyringssystemet IMPROVE på egne procedurer og ISO-standarder tilknyttet fyldestationen
  • Deltagelse i diverse audit

Din profil

Du har en relevant teknisk baggrund som maskintekniker eller elektriker kombineret med min. 3-5 års erfaring fra en lignende stilling med planlægning, igangsætning og gennemførelse af tekniske projekter. Det vil være et klart plus, hvis du har erfaring med LPG eller Industrigas, men det er ikke et krav, ligesom erfaring med ATEX samt ISO-standarder, gerne ISO 17020, vil være en fordel. Da koncernsproget hos Kosan Gas er engelsk, vil det være en fordel, hvis du kan begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person er du ansvarlig, proaktiv og kan fint prioritere dine opgaver. Du er engageret i dit arbejde, og du lægger vægt på detaljer, kvalitet og trives med at være den, der har overblikket. Du har gode samarbejdsevner, er effektiv og struktureret i dit arbejde.

Kosan Gas tilbyder

En spændende virksomhed med en travl hverdag i et sundt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor resultaterne tæller, men hvor der også er plads til at have det sjovt. En spændende alsidig rolle i et teknisk team, hvor der er et generationsskifte i gang, hvilket giver muligheder for involvering og læring inden for mange aspekter af gasinstallation, vedligehold og service.

Ansættelsen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Sorth & Co. Såfremt du ønsker flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter R. Pallesen på pp@sorthco.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

En bæredygtig
fremtid

Konventionel LPG (Liquefied Petroleum Gaser et naturligt biprodukt, som udvindes ved raffinering af råolie og/eller naturgas. LPG er et mindre forurenende alternativ for virksomheder, og LPG udleder langt mindre CO2 end både kul og olie. Og nu er vi klar til at tage næste skridt videre mod en fossilfri fremtid.

Hos Kosan Gas er vi stolte af, at vores kunder har klare forventninger til, at vi tilbyder dem grønne alternativer i fremtiden. Vi har taget ansvaret for at udvikle og producere fornybar flydende gas. Denne type gas kan eksempelvis være et biprodukt af biobrændstof, udvundet fra madaffald og andre fossilfrie brændstoffer, og er ét af mange skridt på vores rejse mod en fossilfri fremtid.

Vi efterlader ingen på vejen til en grøn fremtid.

Denne video er ikke tilgængelig, da den indeholder marketing og statistik cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger. Klik for at ændre cookie indstillinger.

Om os

førende gasleverandør
i norden

Kosan Gas er en af de førende leverandører i Norden af gas i flasker og tanke. Vi har rødderne dybt forankret i den danske gas-historie, og i mere end 90 år har vi leveret energiløsninger til virksomheder og private forbrugere.

Kosan Gas har datterselskaber i Norge, Sverige og Finland, og vores hovedkontor ligger i Viby J ved Aarhus. Virksomheden beskæftiger i alt 80 medarbejdere heraf en del på fyldestationen i Esbjerg.

I dag ejer det amerikanske holding-selskab UGI Corporation 100% af aktierne i Kosan Gas. UGI er et veldrevet og traditionsrigt selskab, som i hvert af de seneste 125 år har betalt udbytte til sine aktionærer. UGI ejer bl.a. AmeriGas Partners, der er den største detailleverandør af propangas i USA, Antargaz, der er et af de største gasselskaber i Frankrig samt det østrigske selskab Flaga, som har aktiviteter i flere europæiske lande. Selskabet har hovedkvarter i Philadelphia, USA og beskæftiger 10.000 ansatte verden over.