Folketinget har taget et vigtigt skridt ved at fritage rene biobrændstoffer for CO₂-afgift. Men for grøn LPG er fritagelsen i praksis meget vanskelig at udnytte, fordi den grønne gas skal holdes adskilt fra den fossile for at bevare afgiftsfritagelsen. Det vil kræve særskilt infrastruktur og forsyningskæder, som ikke findes i dag. En oplagt løsning findes: massebalanceprincippet.

CO₂-afgiften skal gøre det mere attraktivt at vælge fossile brændstoffer fra. Derfor var det et vigtigt skridt, da Folketinget i december 2025 vedtog at fritage rene biobrændstoffer for CO₂-afgift fra 1. januar 2026.

Men for biobaseret LPG er fritagelsen vanskelig at bruge i praksis.

I dag distribueres biobaseret og fossil LPG gennem den samme infrastruktur. Men når afgiftsfritagelsen kun gælder det rene biobrændstof, skal den biobaserede LPG i praksis holdes adskilt fra den fossile, hvis afgiftsfordelen skal bevares.

Det betyder særskilte tanke, transporter og forsyningskæder - altså en parallel infrastruktur til den, der allerede findes. På et marked, hvor de biobaserede mængder fortsat er under opbygning, gør det den grønne løsning dyrere og vanskeligere at skalere.

Det er et paradoks, fordi Folketinget har fritaget biobrændstoffer for CO₂-afgift for at gøre dem mere attraktive, men reglerne for blandingsprodukter gør det samtidig dyrere at få den biobaserede LPG ud gennem den eksisterende forsyningskæde.

Vi behøver ikke følge det enkelte molekyle
Massebalance gør det muligt at håndtere biobaserede og fossile brændstoffer i den samme fysiske infrastruktur og samtidig føre et kontrolleret regnskab over de biobaserede mængder.

Princippet er enkelt. For der kan ikke sælges mere som biobaseret, end der dokumenteret er tilført, og den samme mængde kan ikke tælles to gange. Det er altså mængden og dens dokumenterede egenskaber, der følges gennem forsyningskæden - og ikke det enkelte molekyle.

Det er heller ikke et nyt eller uprøvet dokumentationsprincip. Massebalance anvendes allerede i reglerne for vedvarende brændstoffer på transportområdet. Her kan brændstoffer med forskellige bæredygtighedskarakteristika blandes fysisk, mens oplysninger om mængder og bæredygtighed følger blandingen gennem forsyningskæden.

Det viser, at fysisk adskillelse ikke er den eneste måde at sikre troværdig dokumentation på.

Det afgørende spørgsmål for biobaseret LPG bør derfor være, om den biobaserede mængde kan dokumenteres og kontrolleres og ikke om den har haft sin egen tank hele vejen gennem forsyningskæden.

Gør beslutningen brugbar i virkelighedens verden
Folketinget har allerede truffet den grundlæggende beslutning, om at rene biobrændstoffer skal fritages for CO₂-afgift. Nu handler det om at få fritagelsen til at fungere, når nu biobaseret og fossil LPG deler den samme infrastruktur.

Derfor foreslår vi, at certificeret massebalance anerkendes som dokumentation for den biobaserede andel af LPG. Ergo bliver den fossile andel beskattet som hidtil. Den dokumenterede biobaserede omfattes derimod af den fritagelse, Folketinget allerede har vedtaget.

Det er ikke en ny afgiftsfordel. Det er en måde at gøre den eksisterende fritagelse anvendelig uden at kræve en særskilt fysisk forsyningskæde for den biobaserede LPG.

Hvis vi kan dokumentere og kontrollere den biobaserede mængde, bør reglerne også kunne anerkende den.

Ellers ender vi med en afgiftsfritagelse, der findes i loven, men ikke fungerer i virkelighedens verden.

Af Jannik Brokær Lund, Commercial Manager, Kosan Gas a/s