vilkår for modtagelse af nyhedsbrev

Hvem udsender nyhedsbrevet?
Nyhedsbrevet er en service, som udbydes af Kosan Gas til private og erhvervskunder.

Vores fulde virksomheds- og kontaktoplysninger:

Kosan Gas a/s
Hasselager Centervej 19-21
8260 Viby J
CVR-nr. 17990977

Vi kan kontaktes indenfor vores åbningstider mandag - torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00 - 15.30 via mail: post@kosangas.dk, www.kosangas.dk eller telefon: 8948 7700.

Hvilke oplysninger indsamler vi?
Som udgangspunkt indsamler Kosan Gas alene dit oplyste navn og din e-mail adresse. Det er det, som vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve. For erhvervsvirksomheder og forhandlere endvidere navnet på virksomheden, branche og evt. kundenr.

Vores it-system indsamler oplysninger om dit brug af vores nyhedsbrev - herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen/nyhedsbrevet er åben, om der klikkes på links samt, hvornår e-mailen/nyhedsbrevet slettes igen. 

Herudover skal du være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer, at vores hjemmeside bruger cookies. Læs Kosan Gas' cookie politik her

Hvad bruger vi dine oplysninger til?
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mail adresse til at udsende nyhedsbreve, tilbud, konkurrencer, tips og gode råd og andet markedsføringsmateriale. Vi kan endvidere bruge din e-mail adresse til at udsende orienterende e-mails om vores forretning eller om vores nyhedsbrev. Herudover anvender vi ikke din e-mail adresse.

Vi gør dog opmærksom på, at vi i anden sammenhæng, kan have indsamlet de samme oplysninger, og at vi i sådanne tilfælde kan anvende dem til de formål, som de er indsamlet til.

De oplysninger, vi i øvrigt indsamler om din brug af nyhedsbrevet, bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan bliver endnu bedre til at målrette og tilpasse vores indhold. Oplysninger om brugen af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form. 

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert
Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsender vi nyhedsbreve?
Vi udsender vores nyhedsbreve eller øvrige henvendelser, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte vi vil udsende nyhedsbreve mv. 

Ændring eller rettelse i dine kontaktoplysninger
Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig, modtager du ikke yderligere fra os, men mindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. 

Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes ved at klikke på "Afmeld" linket, som er indeholdt i hver nyhedsbrev, du modtager fra os. Læs Kosan Gas' persondatapolitik her.

Hvor længe opbevarer vi de indsamlede oplysninger?
Vi opbevarer og behandler de indsamlede oplysninger så længe, du er tilmeldt nyhedsbrevet.