Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi sidder klar til at hjælpe dig videre med dine spørgsmål - uanset om du er kommende eller eksisterende kunde.
Kontakt osDen grønne omstilling er i fuld gang i vores samfund, og allerede nu høster vi frugten af vores indsats. Men der er stadig lang vej endnu, før vi har alle dele af vores samfund med ombord på den grønne omstilling.
Hos Kosan Gas forpligter vi os til at støtte omstillingen i vores branche og hjælpe vores kunder i overgangen til en fossilfri fremtid. Vi kender udfordringerne i at skulle balancere grønne ambitioner med eksisterende energibehov i de dele af samfundet, vi forsyner.
Vi ved, at vi skal holde virksomheder i gang, mens vi skaber fremtidens grønne løsninger for de områder, der ikke let kan omstilles. Det er den svære del. Den hårde overgang. Vi arbejder på at forsyne vores samfund med fremtidens grønne løsninger – også i områder, hvor gasnettet ikke er tilgængeligt. Det er vores forpligtelse. Vi efterlader ingen på vejen til en grønnere fremtid.
Konventionel LPG (Liquefied Petroleum Gas) er et naturligt biprodukt, som udvindes ved raffinering af råolie og/eller naturgas. LPG er et mindre forurenende alternativ for virksomheder, og LPG udleder langt mindre CO2 end både kul og olie. Og nu er vi klar til at tage næste skridt videre mod en fossilfri fremtid.
Hos Kosan Gas er vi stolte af, at vores kunder har klare forventninger til, at vi tilbyder dem grønne alternativer i fremtiden. Vi har taget ansvaret for at udvikle og producere fornybar flydende gas. Denne type gas kan eksempelvis være et biprodukt af biobrændstof, udvundet fra madaffald og andre fossilfrie brændstoffer, og er ét af mange skridt på vores rejse mod en fossilfri fremtid.
Flydende grøn gas har samme egenskaber som konventionel LPG.
Virksomheder kan skifte fra konventionel LPG til flydende grøn gas uden at skulle investere i nye installationer.
Blandt de mere modne grønne veje til flydende grøn gas er Power-to-X.
Hos Kosan Gas stiler vi efter at være din foretrukne partner i levering af bæredygtige brændstoffer og grønne energialternativer. Vi er dedikeret til at opfylde dine eksisterende energibehov samtidig med, at vi understøtter den trinvise overgang til en fossilfri fremtid.
Som kunde vil du ikke opleve ændringer i selve produktet. Forskellen mellem traditionel LPG og flydende grøn gas er, hvordan produktet fremstilles. Traditionel LPG er et produkt fremstillet ved forarbejdning af naturgas eller raffinering af råolie. Fornybar grøn gas er et biprodukt af biobrændstof, som for eksempel kan udvindes fra madaffald og andre fossilfrie brændstoffer.
Alle teknologier på vores vej til en grønnere fremtid er kendte teknologier, herunder eksempelvis Power-to-X, som har eksisteret i årtier. Dog har de behov for at blive skaleret og industrialiseret. BioLPG, grøn dimetylæter (DME) og anden generations bioethanol er eksempler på grønne produkter, vi mener har størst potentiale til at levere de ønskede resultater inden 2030. Du kan læse mere om disse teknologier her.
Som en del af UGI International har vi ambitionen om at reducere kulstofaftrykket fra vores energiprodukter med 50 procent ift. vores nuværende (2020) emissionsniveau inden 2030. Samtidig bygger vi fundamentet for en 100 procent fossilfri fremtid senest i 2050.