Rejsetips

Kan du Bytte gasflasker i udlandet?

Gasflasker, flaskeventiler og gasflaskeregulatorer er desværre ikke ens i Europa men varierer fra land til land. Derfor findes der ingen bytteordning for danske tomme gasflasker i landene syd for den danske grænse.

Det betyder, at du, som udgangspunkt, ikke kan forvente at kunne lave ombytning af din tomme, danske gasflaske til en fyldt. Du kan heller ikke forvente, at du kan tilslutte dit danske udstyr til en udenlandsk gasflaske.

Går ferieturen sydpå med campingvogn, kan du gøre følgende:

  • Sørg for, at du altid har fyldte flasker med. Sidste mulighed for at købe Kosangas er ved grænsebutikkerne ved den dansk/tyske grænse

  • Kommer du alligevel til at mangle gas, når du er sydpå, så kontakt en lokal gasforhandler eller caravanforhandler. De kender de lokale regler, og har de bedste muligheder for at hjælpe dig.

OBS: Køber du en udenlandsk gasflaske, kan den desværre ikke byttes til en dansk flaske, når du kommer hjem.

Ombyt Gasflaske i finland

I Finland bliver den velkendte Kosangas Light forhandlet af vores søsterselskab, Kosan Gas OY. Flasken er som du kender den fra Danmark, med orange top og en click-on ventil magen til den danske. Det betyder, at du ikke har brug for en adapter, men umiddelbart kan bruge Kosangas Light flasker købt i Finland til din danske regulator.

Se forhandlerne af gasflasker i Finland. Indtast postnummer i boksen. Det kan være en god idé at ringe til forhandleren i forvejen, så du ikke kører forgæves.

OMBYT GASFLASKE PÅ FÆRØERNE

På Færøerne kan du ombytte din Kosangas Light-flaske hos XL-Byg i Klasvik, Runavik og Torshavn. 

Du finder adresserne på vores forhandlerkort. Du skal blot zoome lidt ud eller trækket kortet op til Færøerne for at finde dem.

OMBYT GASFLASKE PÅ ISLAND

Går campingturen til Island, er det muligt at bytte din Kosangas Light flaske hos en af vores islandske forhandlere. Du får nøjagtigt den samme flaske, som du kender fra Danmark.

Flasken forhandles via servicestationer fra Olis.

Se forhandlere på Olis's hjemmeside (engelsk)