Fyldig salat med grillet fennikel og quinoa

  • 1 fennikel
  • 1 squash
  • 250 g tomater
  • 2 fed hvidløg
  • 4 spsk. olivenolie
  • 3 dl quinoa (alternativt bulgur)
  • 2 spsk. tahin
  • 1 spsk. olivenolie
  • saft fra ½ citron
  • 1-2 spsk. vand
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 10 sorte oliven, uden sten
  • salt og peber
  • 4 spsk. pinjekerner, ristede

Skær fenniklen ud i tynde skiver.
Halver tomaterne og skær squashen ud i tynde strimler.
Hak hvidløg fint og rør det sammen med olie. Vend alle grøntsagerne i hvidløgsolien og grill grøntsagerne et par minutter på en varm grill, indtil de får flotte grillstriber og bliver bløde.

Tilbered quinoaen efter anvisningen på pakken og lad den køle en smule af.
Rør tahin sammen med olie, citronsaft, vand, salt og peber, og vend det i den kogte, lune quinoa.

Inden servering vendes quinoa med de grillede grøntsager, hakket persille og oliven og pyntes med ristede pinjekerner og evt. mere hakket persille.

TIP: Salaten er skøn som tilbehør til mørkt grillet kød som fx krondyr eller okse/kalv.

 

Flere opskrifter fra The Food Club

Ditte Ingemann, fra bloggen The Food Club, har en lang liste af kogebøger bag sig, og er altid at finde i et køkken eller bag et kamera. Ditte evner at gøre det søde lidt sundere og mikser utraditionelle ingredienser til nye fantastiske resultater. Find flere af Dittes opskrifter på thefoodclub.dk

Besøg The Food Club