Fyldte hakkebøffer med sommer-coleslaw

ingredienser

Fyldt hakkebøf

  • ½ courgette
  • ¼ rød peberfrugt
  • ¼ grøn peberfrugt
  • 4 skiver jalapenos fra glas
  • Ca. 25 g feta
  • 1000 g hakket oksekød
  • 100 g revet ost

Sommer-coleslaw

  • ½ spidskål
  • ½ courgette
  • ½ grøn peberfrugt
  • ½ rød peberfrugt
  • Evt. frisk persille til pynt
  • 250 g skyr
  • 1 spsk. mayonnaise
  • 1½ tsk. dijonsennep
  • 1½ tsk. citronsaft
  • 1 tsk. sukker
  • 3 dl. optøede edamamebønner /sojabønner

fremgangsmåde

Start med at vaske alle grøntsagerne og skyl persillen. Hak persillen groft. Skær den halve spidskål ud i tynde skriver, riv courgetten groft og hak peberfrugten fint.

Start på dressingen ved at blande skyr sammen med alle de andre ingredienser til dressingen: mayonnaise, dijonsennep, citronsaft, sukker og smag til med salt og peber.

Tag grøntsagerne og vend dem forsigtigt sammen i dressingen og tilsæt til sidst edamamebønnerne. Pynt til sidst salaten med persille og stil den til side.

Vask grøntsagerne til den fyldte hakkebøf. Skær courgetten og peberfrugten groft ud. Jalapenos skæres i små stykker.

Varm en pande med lidt olie og svits kort grøntsagerne af. Krydr med salt.  

Skær nu fetaen ud i store tern, så de ca. er på samme størrelse som de andre grøntsager. Det hakkede oksekød formes til 4 lige store bøffer. Lav et hul i midten af bøfferne ved at stikke en finger ned i kødet, så det former et stort hul i midten.

Fordel grøntsagerne, fetaen og jalapenos ned i midten af bøfferne.

Når bøfferne er klar, grilles de på middelvarme i ca. 15 min. Husk at krydre med salt og peber.

Efter ca. 10 minutter på grillen, toppes bøfferne med revet os. De fyldte hakkebøffer er færdige, når osten er smeltet og gylden. Anret bøffer på en tallerken og servér retten sammen med sommer-coleslawen.

Denne opskrift er fra Samantha Fotheringham

Samantha Fotheringham insisterer på, at sund mad skal smage godt, og netop den tilgang kan du nyde godt af på hendes inspirerende sundhedsblog, hvor hun deler ud af tips til mere grønt og mere sundt.

Se flere opskrifter på lækker hverdagsmad