Grillet artiskoksalat med tomater, kapers, pesto og croutoner

ingredienser

Artiskoksalat

  • 4 hele og friske artiskokker
  • 4 bøftomater
  • 2 skiver daggammelt surdejsbrød
  • olivenolie til pensling
  • 2 spsk. kapers
  • 2 spsk. pesto
  • salt og peber

fremgangsmåde

Del artiskokkerne i kvarte. Skær bøftomaterne i tykke skiver.

Bring en gryde med letsaltet vand i kog. Kom artiskokkerne i vandet og kog dem i 20 min. Brug evt. grillens sidebrænder.

Forvarm grillen til 200 grader.

Pensl artiskokkerne, tomaterne og brødet med olivenolie. Kom dem på grillen og giv det hele ca. 5 minutter på hver side.

Anret de grillede artiskokker og tomater på et fad. Skær det grillede brød ud i tern og kom dem ovenpå grøntsagerne. Drys til sidst kapers og pesto ud over.

Tip: Du kan nyde salaten som en dejlig vegansk sommerret med en skive godt brød til, men salaten smager også skønt til grillet fisk, eller du kan tilføje nogle skiver parmaskinke til salaten.

Flere opskrifter fra Vanløse Blues

Maria Engberg, der er kvinden bag bloggen Vanløse Blues, er selverklæret grøntsagspassionist og kan trylle de mest simple grøntsager om til spændende retter. Smag på hendes lækre opskrifter her og mød hende på bloggen vanloseblues.blogspot.dk

Besøg Vanløse Blues