Grillet rabarbercrumble med flødeskumsskyr

ingredienser

Crumblekage

  • 40 g mel
  • 95 g rørsukker
  • 50 g havregryn
  • 35 g mandelmel
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 50 g smeltet smør
  • 160 g rabarber 

Flødeskumsskyr

  • 1,5 dl piskefløde
  • 1 spsk. skyr

fremgangsmåde

Flødeskumsskyren laves ved at piske fløde stiv i en skål. Til sidst vendes skyr i med en ske og sættes på køl.

Bland alle de tørre ingredienser til kagen sammen i en skål. Smelt smør på grillen på sidebrænderen. Når smørret er smeltet, røres det godt sammen med den tørre crumblemasse. Skær herefter rabarberne ud i tynde skiver af ca. 2-3 mm.

Lav 8 stykker stanniol af ca. 25 cm i længden og spray/smør fedtstof på alle stykkerne.

Fordel nu crumblemassen og de tynde skiver rabarber i 4 lige store dele. Lav nu 4 stanniolpakker ved først at fordele crumble på stanniolen, så de tynde skiver rabarber ovenpå og til sidst lidt ekstra crumble på toppen. Når det hele er fordelt, puttes endnu et stykke stanniol ovenpå. Fold kanterne sammen, så du til sidst har en flot pakke med crumble. Fortsæt til du har 4 crumblepakker.

De 4 pakker med crumble grilles i ca. 10 minutter på mellemhøj varme. Vend pakkerne halvvejs.

Anret den grillede crumblekage på små tallerkener og den luftige flødeskumsskyr ved siden af.

Tip: Brug også sommerens bær og frugt i din crumble, som for eksempel hindbær eller brombær, æbler eller pærer.

Flere opskrifter fra Cute Carbs

Tóra Effersøe Mortensen er digital journalist og kvinden bag bloggen Cute Carbs. Tóra skriver om søde sager, fordi hun ganske enkelt bare elsker at bage og spise gode kager. Hun samler inspiration fra hele verden på sin online færd, og så henter hun også opskrifter fra sin færøske familie, der altid har noget nyt og spændende bagværk i ovnen.

Besøg Cute Carbs