Salat med grillede asparges, pocherede æg og lufttørret skinke

Ingredienser

  • 500 g grønne eller hvide asparges
  • Lidt olie til pensling
  • 4 æg
  • ½ dl eddike
  • 1 hjertesalat
  • Citronsaft
  • Olivenolie
  • 80 g lufttørret skinke
  • 1 potte brødkarse
  • Salt og peber

fremgangsmåde

Start med at skylle asparges grundigt og tør dem af efterfølgende. Skær dem på langs, hvis aspargesene er tykke. Skær dem eventuelt i mindre stykker. Bruger du hvide asparges til opskriften, så skræl dem først. Kassér enderne på aspargesene. Pensl aspargesene med olivenolie.

Kom aspargesene på en varm grill og grill dem til de er møre, men stadig har bid. 

Kog vand tilsat eddike i en gryde. Slå først æggene ud i fire små skåle, inden du pocherer dem. Pochér æggene ved først at lave en cirklende bevægelse i det simrende vand med en ske, indtil der dannes en lille hvirvelstrøm i vandet. Hæld forsigtigt ægget fra første skål i vandet i midten af gryden. Lad ægget simre i vandet i ca. 3 minutter og tag det op med en hulske eller anden stor ske, så det ikke går i stykker. Fortsæt til du har 4 pocherede æg.

Skær hjertesalaten ud i grove stykker og fordel lidt citronsaft og olivenolie udover. Anret salaten på et fad eller fire tallerkener. Fordel så de grillede asparges, de pocherede æg og skiver af lufttørrede skinke ud over salaten.

Krydr til sidst retten med salt og peber og pynt af med lidt brøndkarse. Servér med godt brød til.

Flere opskrifter fra Foodfanatic

Nadia Mathiasen henter meget af sin inspiration fra Thailand, hvor hendes mor kommer fra. Det giver et fantastisk mix af eksotiske smage og nordiske råvarer, som også passer perfekt til grillen. Mød Nadia på foodfanatic.dk.

Besøg Foodfanatic