Grillede majs med topping - mexistyle

Grillede majs

  • 4 majskolber
  • Lidt smør
  • Salt

 Topping

  • 3 spsk. cremefraiche
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2 spsk. limesaft
  • salt
  • 3 spsk. fint revet pecorino
  • evt. cayennepeber
  • lidt groft hakkede koriander
  • limebåde

 

Pil majsene. Lad evt. bladende sidde som håndtag. Kom lidt smør på dem og grill dem over høj varme på en varm grill eller på en grillpande. De skal gerne branke en smule. Krydr dem med salt.

Rør cremefraiche, mayonnaise og lime sammen og smag til med salt.
Smør cremen på de varme majs. Top med ost og drys med lidt cayenne eller undlad - alt efter smag. Top med koriander og servér straks med limebåde til.

Tip: Du kan bruge parmesan i stedet for pecorino. Og er du til knap så fed en udgave, kan cremefraiche og mayo erstattes af tyk yoghurt.

 

Flere opskrifter fra Louisa Lorang

Louisa er forfatter til et utal af kogebøger, kendt fra Go’Morgen Danmark, en del af kokke-teamet hos Aarstiderne, blogger og meget mere. Smag på hendes mexi-style grillede majs her, som kan bruges som snack eller som tilbehør til grillet kød.

Besøg Louisa Lorang